Den mystiske sag om hunden i natten

by Mark Haddon | Literature & Fiction | This book has not been rated.
ISBN: 8762104950 Global Overview for this book
Registered by pulcherrima of Tommerup Stationsby, Fyns Amt Denmark on 12/8/2007
Buy from one of these Booksellers:
Amazon.com | Amazon UK | Amazon CA | Amazon DE | Amazon FR | Amazon IT | Bol.com
1 journaler for this copy...
Journal Entry 1 by pulcherrima from Tommerup Stationsby, Fyns Amt Denmark on Saturday, December 08, 2007
Den 15-årige Christopher Boone bor alene med sin far. Han lider af Aspergers syndrom, en form for autisme. Han forstår ikke metaforer og ansigtsudtryk og hader farverne brun og gul Men han er formidabel til matematik og naturvidenskab. En dag finder han genboens hund Wellington myrdet. Christopher sætter sig for at finde gernningsmanden. Efterforskningen sender ham ud på rejse i en verden, han ikke forstår, og fører til opklaringen af en hemmlighed, der vender op og ned på hans liv.

Den mystiske sag om hunden i natten er blevet en international bestseller og har vundet et hav af litterære priser, bl.a. Whitbread Book of the Year Award 2003.

Mark Haddon er født i 1962 i England.

"Noget af det mest gribende og vedkommende, jeg nogensinde har læst ... Det er slet og ret et gribende portræt, han giver os." - Information
"Let læst, vedkommende, vigtigt og meget interessant, og hermed stærkt anbefales." - Børsen
"Sommerens bog ... en hudløs og rørende beretning, der samtidig er mosrom, mest af alt forunderligt livgivende." - B.T.


Jeg fik denne bog som en særlig slags adventsgave i min mors helt egen version af en julekalender. Jeg har fået 8 gaver som jeg skal åbne på særlige dage i december. I går valgte jeg at åbne pakken "Til en hyggedag". Deri lå denne bog samt en pakke bolcher.

Journal Entry 2 by pulcherrima from Tommerup Stationsby, Fyns Amt Denmark on Tuesday, December 11, 2007
Jeg havde på forhånd hørt meget godt om bogen, og gav mig derfor til at læse den straks efter jeg fik den.
Jeg er meget fascineret af Christopher og hele hans interessante verden. På mange måder er det sjovt, at han er en "øjenåbner" trods hans mærkelige situationer, f.eks. når han udbreder sig om religion, ferierejser o.l. Jeg er ikke i tvivl om, at alt hvad han kaster sig i lag med nok skal blive "et stort projekt", uanset hvad det skulle være, om det er at rejse til London, tage matematik på A-niveau eller at lade andre mennesker røre ved sig. Han er en meget dedikeret person. Det er sjovt, som han minder mig om ordspillet "det gælder ikke om at kunne regne, det gælder om at kunne regne den ud". For selvom det måske egentlig ligner det er førstnævnte, der er gældende for Christopher, synes jeg, det i høj grad er det modsatte, han lærer f.eks. regneregler, tænker nøje igennem hvordan han kan omgå sin fars forbud o.l.

Det er sjovt at kunne genkende sig selv i hans mærkelige univers - men det er vel også en del af pointen ved bogen. Christophers frygt for fremmed, problemer med nye steder og trang til det vante er jo på ingen måder mere almindelige mennesker ukendt.

Desuden er jeg glad for Siobhan - Christophers lærerinde. Det er hende, der kommer med alle de gode råd og vejleder Christopher, når han er i tvivl. Det virker som om hun glædeligt står til rådighed for hans mærkelige tanker og ideer i hvert eneste frikvarter, og at hun nyder hans selskab. På mange måder udfylder hun den forældre rolle moderen ikke er - men mon Christopher ved det?

Rent genremæssigt minder denne bog mig om Erlend Loes Doppler-bøger. Jeg synes den naive tone, de søde små historier og de aparte hovedpersoner har meget til fælles.

Jeg er overbevidst om at min kæreste vil være interesseret i at læse denne bog. Derfor ryger den på PC for et stykke tid.

Are you sure you want to delete this item? It cannot be undone.