Fra bogens bagside:
Nina og Bror Telemann er på ferie i Tyskland med deres tre børn. Ægteskabet er i krise, for hun elsker alt det tyske, mens han hader det.

Han går rundt med sin notesblok og tænker på at skrive et skuespil. Og lidt på Nigella, den engelske kogebogsforfatter, som han er så forelsket i.

- Jeg fik bogen som en overraskelsesgave fra min mor - lidt som en gave fordi jeg havde klaret mig godt efter mine første eksaminer på kognitiv semiotik :)

Fra allerførste side er man ikke i tvivl om, at det er Loes geniale hjerne nedfældet på papir, man sidder og hygger sig med. Dejligt!
Det er virkelig let læsning, og det er god underholdning der fik mig til at grine højlydt flere gange. Men samtidig rammer Loe altså noget. De mange samtaler mellem Nina og Bror afslører en utolig masse trivielle, ligegyldige men så frygteligt genkendelige emner, som man i et parforhold kan nå igennem på en kedelig januaruge.

Hvis man skulle sammenligne med Loes tidligere bøger, så kan man sige at det på mange måder er over samme tema som Da kvinden flyttede ind. Har du med andre ord ikke læst den, så tag og find den frem!

>> Laura vil gerne låne bogen - yes, jeg har fået hende hooked på Loe!