C.R.A.P
by Patric Paw Wärgården | Humor | This book has not been rated.
ISBN: 9788792690012 Global Overview for this book
ISBN: 9788792690012 Global Overview for this book
2 journalers for this copy...
C.R.A.P. er historien om en gruppe unge, der lever et liv fyldt med obskure hallucinogene planter og Bjørnebryg. Ikke for at more sig - men på grund af kedsomhed og ligegyldighed.
Hovedpersonerne Charlie og Julian kaster sig ud i den ene fornedrende og kaotiske situation efter den anden, hvor grænsen mellem det tragiske og det komiske kan være svær at trække.
Historien foregår i Holte og omegn og viser, at også Whiskybæltet har sin del af unge udskud, gamle alkoholikere og afdankede healere.
Hovedpersonerne Charlie og Julian kaster sig ud i den ene fornedrende og kaotiske situation efter den anden, hvor grænsen mellem det tragiske og det komiske kan være svær at trække.
Historien foregår i Holte og omegn og viser, at også Whiskybæltet har sin del af unge udskud, gamle alkoholikere og afdankede healere.
Sendt til Cecilie og Nils
Modtaget med posten. Vi siger mange tak :) Jeg vil læse den, og mon den så ikke skal rejse ud i det århusianske, når der skal være bookcrossing-aktiviteter på biblioteket!
Jeg siger tak til Natascha for at dele denne bog med mig, og vil nu sørge for at den rejser videre ud i den aarhusianske.
Da jeg læste bogen tænkte jeg først, hold da op nogle selvdestruktive typer.. men efterhånden gik det op for mig at det intet har med selvdestruktion af gøre. Hovedpersonerne keder sig bare.. Det har intet at gøre med oprør eller opgør, det er simpelthen bare kedsomhed.
Man kan dog godt blive lidt deprimeret af at læse det alligevel - for hvis man kaster sig ud i sådan et misbrug, så spilder man da godt nok sit liv!
Jeg kan godt lide tonen i bogen, den er hverken fordømmende overfor hovedpersonernes valg (ja, eller mangel på samme) og den hylder dem heller ikke. Der bliver simpelthen bare fortalt om en periode i Julian og Charlies liv.
Da jeg læste bogen tænkte jeg først, hold da op nogle selvdestruktive typer.. men efterhånden gik det op for mig at det intet har med selvdestruktion af gøre. Hovedpersonerne keder sig bare.. Det har intet at gøre med oprør eller opgør, det er simpelthen bare kedsomhed.
Man kan dog godt blive lidt deprimeret af at læse det alligevel - for hvis man kaster sig ud i sådan et misbrug, så spilder man da godt nok sit liv!
Jeg kan godt lide tonen i bogen, den er hverken fordømmende overfor hovedpersonernes valg (ja, eller mangel på samme) og den hylder dem heller ikke. Der bliver simpelthen bare fortalt om en periode i Julian og Charlies liv.
Jeg lader bogen rejse videre til Louise. Jeg håber hun vil synes om den - jeg tror hovedpersonen Luna i hendes roman Standpunkt ville kunne få en god bytur med hovedpersonen i denne bog.