
Cognition and Reality: Principles and Implications of Cognitive Psychology
1 journaler for this copy...

På pensum til Kognitions- og indlæringspsykologi.
I bogen giver Neisser sit bud på en viderudvikling af Gibsons perceptionsteori. Han introducerer sin ide om en perceptuel cyklus, som indgår i forbindelse med al perception (og i virkeligheden også handling og sprog). I denne cyklus sker der en selektion, på baggrund af hvad vores opmærksomhed er rettet imod. Neisser taler desuden om hvad der kan ske når vores opmærksomhed er delt, dvs. flere schemata er i gang under den samme aktivitet. Den perceptuelle cyklus er afhængig af vores forventningsstrukturer og schemata. Neisser taler også om at vi har kognitive kort, som en del af vores schemata, som fungerer som orienteringsschemata. Også images er en del af den perceptuelle cyklus, og særligt dette begreb bruger han når han taler om vores sprog, for uden images kan man ikke have et sprog, for det er images der gør at vi kan tale om ting der ikke nødvendigvis er tilstedeværende. Bagvedliggende mange af hans teser ligger hukommelsen, men denne beskæftiger han sig dog ikke helt direkte med, udover hvor den er relevant for hans ideer (f.eks. method of loci).
I bogen giver Neisser sit bud på en viderudvikling af Gibsons perceptionsteori. Han introducerer sin ide om en perceptuel cyklus, som indgår i forbindelse med al perception (og i virkeligheden også handling og sprog). I denne cyklus sker der en selektion, på baggrund af hvad vores opmærksomhed er rettet imod. Neisser taler desuden om hvad der kan ske når vores opmærksomhed er delt, dvs. flere schemata er i gang under den samme aktivitet. Den perceptuelle cyklus er afhængig af vores forventningsstrukturer og schemata. Neisser taler også om at vi har kognitive kort, som en del af vores schemata, som fungerer som orienteringsschemata. Også images er en del af den perceptuelle cyklus, og særligt dette begreb bruger han når han taler om vores sprog, for uden images kan man ikke have et sprog, for det er images der gør at vi kan tale om ting der ikke nødvendigvis er tilstedeværende. Bagvedliggende mange af hans teser ligger hukommelsen, men denne beskæftiger han sig dog ikke helt direkte med, udover hvor den er relevant for hans ideer (f.eks. method of loci).