Den dødsmærkede Sæunn og to af hendes brødre, taxachaufføren Olaf og Gummi Betjent, er hovedpersoner i denne roman, hvor Einar Már Guðmundsson fortsætter sin beretning om jævne islandske menneskers liv og skæbne i første halvdel af det 20. århundrede.

Romanen udspiller sig i en tid, der på Island var præget af krise og hård kamp for tilværelsen. Deruover plages befolkningen af "den hvide død", som tuberkulosen ofte blev kaldt. For familien på Sjomannastigur, som vi første gang mødte i "Fodspor på himlen", betyder fattigdommen, at alle ti børn må opfostres uden for hjemmet. Det er især børnenes oplevelser på gårdene og deres senere erindringer om tiden, hvor de var adskilt, der står i centrum i "Drømme på jorden".

I "Drømme på jorden" bygger Einar Már Guðmundsson, ligesom i "Fodspor på himlen", på historiske kilder, der delvist er hans egne, men indfletter folketro, lyriske stemninger og fabulerende fantasi i sin på én gang ordknappe, poetiske, medrivende og rørende roman.