"Jeg svinger askebægeret mod hans hoved, og jeg rammer perfekt, KABOW i baghovedet. Han holder sig oprejst, men tager sig til hovedet i smerte."

Hvad gør man, når Jesus Kristus uventet dukker op i ens lejlighed en sen lørdag nat? Nikolaj er ikke i tvivl: Han smadrer et askebæger i nakken på ham.
Efter at have mistet sin mor - popikonet Grith Okholm - har Nikolajs liv været en negativ spiral af vold og selvdestruktion. I ti år forsøger hans storesøster forgæves at beskytte ham mod hans eget selvhad, men Nikolaj tæsker, slår og smadrer alt og alle på sin vej, indtil en mand med skæg og sandaler dukker op en lørdag nat. Han tvinger Nikolaj til at forsøge at blive et bedre menneske.

Det bliver begyndelsen på en erkendelsesrejse fra København til Vestjylland, fyldt med skyld, popmusik, sex og spøjse jyder.

Bogen er hylende morsom, gribende og skaber eftertænksomhed allerede efter første "kapitel". Hovedpersonen er utrolig nem at komme til at holde af, selvom han igennem bogen må så grueligt meget igennem.
Skrivestilen, hovedpersonen, handlingen og tematikken minder mig på mange måder om de skæve eksistenser hos Haddon, Hornby og Loe.
Jeg var til at starte med ret skuffet over slutningen, men efter lidt tid er jeg kommet frem til, at den stemmer meget godt overens med de retningslinier Jesus giver vores hovedperson.
Klart en anbefalelsesværdig bog hvis du synes om bøger af de førnævte forfattere, og har en tendens til at holde af de små-forvirrede, hvis ikke decideret psykisk forstyrrede, hovedpersoner.

Lånt af Cecilie og skal måske fungere som sommerlæsning.

Rigtig god læsning.

Tilbage i samlingen