Smuglercigaretter for 50 millioner kroner forsvinder fra Stockholms Frihavn, men efterlader to myrdede mænd på kajen. En ung kvinde flygter for livet og søger ly på stiftelsen Paradiset, mens flere bliver tortureret og dræbt.

For Annika Bengtzon ligner historien om Paradiset en sikker vej til journalistisk sucess - og ud af privatlivets mørke. Men den stiller hende over for hendes livs sværeste valg.

PARADISET er Liza Marklunds anden fritstående roman om journalisten Annika Bengtzon.


---
Den bog er en paperback udgave der har været med damebladet Søndag. Den har allerede været igennem to sæt hænder og er godt medtaget.

Liza Marklund, Camilla Läckberg og de andre femi-krimi skribenter bliver for tiden diskuteret på livet løs i Danmark og resten af Norden - og sågar her på det skandinaviske bookcrossing forum. Denne diskussion har vækket min interesse. Jeg har aldrig tidligere læst nogle af disse forfatterinder, eller krimier generelt, så derfor har jeg besluttet mig for at læse og danne mig min egen mening. (Har desuden også læst Sara Blædels Kald mig prinsesse.)
Indtil videre er jeg ikke super grebet af bogen, og med hensyn til det rent sproglige må jeg desværre se mig enig i kritikken.

Jeg må desværre indrømme at jeg ikke er synderligt imponeret over bogen. Jeg har hørt meget både godt og skidt om Liza Marklund igennem den seneste tid, og det var også derfor jeg besluttede mig for at læse denne bog, i stedet for blot at frigive den som først besluttet.
Jeg har aldrig tidligere læst krimier, og blev en smule interesseret efter at have læst Sara Blædels "Kald mig prinsesse". Den havde et nogenlunde fangende handlingsforløb. Her i Marklunds bog blev jeg aldrig rigtig optaget af forbrydelsen, og i modsætningen til en anmeldelse jeg har læst af bogen, synes jeg ikke at hovedpersonen Annikas historie er specielt interessant.
Jeg havde desuden svært ved at forstå meningen i at følge med i Anders Schymans syn på sagen. Jeg må gå ud fra at hans syn på sagen er mere interessant når man læser serien samlet - for umiddelbart synes jeg ikke om den måde hans opfattelse af Annika pludselig skulle presses ind.
I øvrigt er jeg lidt ked af den meget sukkersøde slutning.
Den får dog ikke bundkarakter da jeg for det første fik læst den færdig, og i øvrigt synes at historien vandt lidt ved at man bliver tvunget til at tage stilling til situationen da Marklund ikke er helt klar i sin sympati.

RELEASE NOTES:

Bliver lagt på et af bordene i vaskeriet.