Denne bok har jeg kjøpt på en bruktbutikk på Raufoss, Norge. Den skal slippes fri. Boka er på dansk og håpet er å få slippe den der.

Det er voldsomt, uretfærdigt og til tider absurd, og det er Kinas historie. Det er også de tre kvinder i “Vilde Svaners” historie, og selvom rammefortællingen – tiden op til 2. Verdenskrig og omkring den kinesiske kommunistiske revolution – er en ordentlig mundfuld, spiste jeg gladelig hver bid i hastigt tempo. Jung Changs mormor bliver som ganske ung pige givet af sin ærgerrige far som konkubine til en stor hærfører, ikke helt det man kunne ønske for en elsket datter, men det er Kina, hun er kun en pige – eller skal vi sige et handelsmæssigt aktiv – så det må være fint nok. Så længe farmand kan nyde godt af sin magtfulde næsten-svigersøns prestige er alt i sin rette orden.

Og her kunne man måske sætte punktum og sige ”og sådan gik det alle små piger i Kina dengang”, men de tre kvinder i “Vilde Svaner” er nogle stærke damer, der ved hvad de vil, og hvordan de skal få det. Mormoderen snyder sig ud af et skyggeliv som slave for hærførerens enke, og gifter sig ganske ukonventionelt igen med en mand hun holder af. Næste skud på stammen, Jung Changs mor, er stærk og idealistisk kommunist og må kæmpe et helt liv for at holde sammen på den familie hun elsker, selvom det strider direkte mod partiets regler, og tilligemed er på den tid, hvor formand Mao fører sit kommunistiske diktatur helt hen til grænsen for menneskeligt vanvid og et godt stykke over.

Jung Chang selv deltager som det glade komunistbarn i en absurd og fordrejet kinesisk dagligdag, men som datter i en familie der på trods af alle forbud, gamle som nye, altid har sat hinanden og kærligheden højest, bliver hun langsomt skeptisk og i sidste ende skuffet over afguden Mao og hans regime. “Vilde Svaner” er en kæmpemæssig fortælling, men igennem hele bogen er der en kernefortælling der holder sammen på den store historie, så man på intet tidspunkt drukner i den diffuse historiske gryde. Kernen er kvinderne, familien og kærligheden og hvem har ikke lyst til at stifte bekendtskab med nogle mennesker der kan elske hinanden så meget at de tør byde magtfulde mænd og grusomme regimer trods – og vinde?

I bokbyttehyllen like ved domkirken.