Fra bogens bagside:
I en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, insisterede psykiateren Robert Heath på at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epilektikere - og hans resultater vakte stor opmærksomhed. Men en dag gik han for vidt og forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Heath i det store billede blevet fortrængt fra historien, men som "Lystens Pioner" viser, er hans metode genopstået.


Det er en bogklubbog fra foråret, hvor jeg åbenbart har glemt at få den registreret.

Jeg har tidligere læst Lone Franks "Den femte revolution", hvor hun skriver om hjerneforskning. Da vi ved en fejl ikke havde fået afbestilt månedens bog valgte jeg at beholde den. Endnu en gang en god beslutning. Hendes gennemgang af Heaths forskningskarriere bliver nærmest opbygget som en kriminalroman, fordi Frank inviterer sig ind i sin research og rejser nærmest helt kronologisk opbygget, som hun har gjort opdagelserne. Det holder spændingen til det sidste for at få afdækket hvem Heath var, hvad hans forskning indebar, dens betydning og hvorfor den er glemt.
Der er en rigtig god historie i Heath, og jeg er glad for, at Frank har fundet den frem.