Krimi med journalisten Karin Sommer, der havner i en højspændt krisesituation med attentat på integrationsministeren og tvivlsomme økonomiske forbindelser til Østeuropa.
---

Journalist og klidmoster Karin Sommer går på pension. Det lyder da kedeligt?
Snydt…!
Gretelise Holm har skrevet årets bedste danske krimi. Læs den!

Integrationsministeren bliver skudt på klos hold en tidlig morgen. Hvorfor? Spekulationerne er mange, regeringen har mange fjender. Danmark er i krig, der er indført skrappe indvandringsregler, og udlændingepolitikken er markant skærpet. Eller er der måske mere private grunde til mordet?

Gretelise Holms hovedperson journalist Karin Sommer fra Sjællandsposten bliver inviteret med til de baltiske lande og her tilbudt et lukrativt job. Hun skal skrive et jubilæumsskrift til en af de helt store erhvervsvirksomheder, der bl.a. har haft en masse forretninger i Østlandene. I et svagt øjeblik og med udsigten til en behagelig pose penge til at forsøde den nærtstående pensionering takker Karin Sommer ja.

I Litauen møder Karin en gammel kone, der angiveligt har et barnebarn, der arbejder i Danmark. Kvinden beder Karin om at opsøge sønnesønnen i Danmark med en lille gave.
Men barnebarnet er sporløst forsvundet.

Karin opdager snart, at alt ikke er, som det skal være, og at alle spor ender på den afdøde ministers gods. Pludselig dukker ord som illegal arbejdskraft, trafficking, damagecontrol og spin op.

Krimien er super godt skrevet, man er fornemt underholdt, og der tegnes et troværdigt billede af Danmark og danskerne. Formen som er kapitler inddelt i datoer som i en dagbog og nedtællinger til mordet, er godt fundet på. Sproget er meget velsmurt. Gretelise Holm styrer flot gennem romanens mange historier og formår at samle alle tråde til sidst.

At hun lægger sig lidt for tæt op ad vores regering og vore ministre, generer mig dog noget. Det minder mig om stilen i Hanne Vibeke Holst’s "Kongemordet". Det er fint at være samfundskritisk, men for de berørte er det forbandet svært at forsvare sig mod et skønlitterært udfald. Forfatteren kan bare udtale, at al lighed med nulevende er tilfældig og utilsigtet.

Holm hamrer med sin roman en pæl gennem den tåbelige påstand, at kvindelige krimiforfattere er ringere end mandlige. Og glemt er sommerens diskussion om, hvorvidt kvinder kan skrive gode krimier eller ej.
Denne roman er velskrevet, velkomponeret og vedkommende. Velbekomme!

Aschehoug, 2007. 293 sider
---

Jag köpte boken i Köpenhamn i 2009.

I tio år har boken gömt sig i min bokhylla och nu äntligen har jag läst den. Jag tycker om boken även om sen är lite speciellt uppbyggt. Och nu kan jag inte skriva ordentligt svenska men inte heller danska.
Siis kirjan rakenne on erikoinen, aivan nimensä mukainen. Hyvä dekkari kuitenkin. Tulipa viimeinkin luettua. Tässä annetaan hyvin korruptoitunut kuva Tanskan ministereistä ja poliitikoista. Sitä joku arvostelija paheksuu, koska asianomaiset eivät voi puolustautua fiktiivistä kerrontaa vastaan.

Jag tar boken med mig till Stockholm nästa vecka.
Trevlig läsning!