Roy og Leif, to fyre der begge arbejder ved postvæsnet i Kirkenes, beslutter sig for at åbne forlystelsesparken Sameland i håb om at tjene hurtige penge på japanske turister. Men alt går ikke som planlagt. Hævngerrige finner, en temperamentsfuld russisk vodkasælger, en flagstangssavende same-hader, shamanen Frederik som kan lide at gå i kjole, og en kollega som planlægger at røve en pengetransport er nogle af dem Roy og Leif møder på deres vej. At de ikke har forretningssans og begreb om den samiske kultur ser ikke ud til at stoppe dem. Åbningsdagen nærmer sig.

Bliver Sameland en succes?

Fødselsdagsgave fra mine forældre og søskende, der er blev læst delvist i hængekøjen i haven og delvist på stranden.

Roy og Leif er to ægte plattenslagere, og de er morsomme at følge og nogle personligheder der er nemme at grine af og også lidt væmmes ved, selvom de aldrig bliver rigtigt grumme men bare lidt triste.
Historien har et interessant udgangspunkt i konflikten imellem nordmænd og samere, som den f.eks. bliver sat på spidsen af det franske turispar der komme forbi Sameland på åbningsdagen.

Det er herlig humor, gengivelse af et minisamfund jeg kan forholde mig til, beskrivelser af en natur jeg ikke kender men fornemmere forfatteren kender rigtigt godt og en tiltider ret så underholdende dialog imellem de to makkere.
Jeg synes dog ikke helt at det når op på niveau med min all time favourite ud-i-ødemarken-forfatter Erlend Loe.