I Revolution møder vi Sofie, der er halvt dansker, halvt grønlænder og på forunderlig, fantastisk, munter vis og efter mange, mange afstikkere havner i Afrika, hvor hun for første gang nogen sinde føler sig hjemme. Vi møder unge indiske piger, der forsøger at slippe ud af deres familiers jerngreb, og Samantha, hovedpersonen i Eksil. Vi er nede i tanzanit-minerne, hvor både voksne og børn arbejder under gruopvækkende forhold, og hvor menneskeliv regnes for intet; vi er i USA, hvortil en af de sorte piger fra Moshi er rejst for at få denne chance, hun på gruns af sin hudfarve aldrig kunne få i Afrika, og vi er i Helsinki, hvor vi møder Jarno, der har fået job som nattevagt.

Jeg trængte til lidt forkælelse da min løncheck for hele sommerens arbejde dumpede ind af døren. Jeg elskede Eksil som jeg læste i sommers, og ser frem til at læse næste bog i trilogien.

En utrolig bog på så mange planer. Jeg kunne virkelig leve mig ind i historierne og blev dybt berørt af dem alle. Jeg var i starten lidt forundret over de meget ens skrivestile, men efterhånden blev jeg enig med mig selv om, at det er et bevidst virkemiddel fra Ejersbos side, for måske at understrege det monotome i historiernes, desværre, lignende udfald - ret fedt.
Igen kan jeg kun sige, at jeg ser frem til næste bog i serien.