Vi følger Samantha på 15 år, der siden hun var 3 har boet i Tanzania med sine forældre og storesøster, der alle oprindeligt kommer fra England. Hvid udenpå - sort inden i, som hun selv siger.
Familien ejer et hotel som hendes fordrukne mor forsøger at drive, mens hendes far er lejesoldat og konstant involveret i lyssky affærer. Hun selv er placeret på en kostskole langt fra hjemmet.

Over alt hvor Samantha bevæger sig provokerer hun sine omgivelser og skaber uro - men i virkeligheden er hendes reaktioner nemme at forstå; hun søger kærlighed og omsorg, som hendes dybt ansvarsløse og forældre aldrig har været i stand til at give hende.

Vi følger Samantha fra 1983-86 hvor hun må så grueligt meget igennem, ligesom vi måtte det med personerne i Nordkraft. Bøgerne har på den måde mange ligheder i deres barskhed og rodløshed, og sproget der ikke lægger fingre imellem. Jeg kan heller ikke lade være med at sammenligne hovedpersonerne Samantha og Maria samt Victor og Hossein.