Roman om det trøstesløse liv som jagerpilot under 1. verdenskrig. 1979, dansk udgave 1982. Jeg købte den antikvarisk i 1997, og begyndte at læse den i forgårs.

Så blev jeg færdig med den. En ganske udmærket bog om luftkrigen under 1. verdenskrig. Den udspiller sig mellem efteråret 1917 og det tidlige forår (marts) 1918, en periode, hvor kampene i Frankrig var særdeles intensive. Hovedpersonen er jagerpiloten Marten Corby. Eskadrillen opgraderes fra SE-5 til SE-5A-maskiner, er ofte i kamp med Richthofens cirkus, og man får virkelig en fornemmelse af, hvor ubehageligt det må have været, at man hver eneste dag havde en stor risiko for at blive skudt ned - at kammerater dagligt forsvinder, at udskiftningen sker så hurtigt, at man ikek når at lære navnene på mange af de nye, før de er væk igen. Og man brugte ikke faldskærme dengang, selvom de var opfundet, for hvis piloten kunne redde sig ud, var hans anstrengelser for at redde den dyre maskine sikkert ikke store nok! Derfor fandt mangen en stakkels flyver i et brændende fly sig med valget mellem at brænde op eller at kaste sig i døden.
Vi følger Corby i kamp, hans tanker på jorden og på orlov, og det umenneskelige ved krigen trænger klart igennem. De fryser, frygter, ryster, drikker for meget, nogle horer med franske ludere, andre er forelskede i en kæreste derhjemme, der ikke kan vente længere, og forlover sig til anden side.... i det hele taget er det slet ikek spor glamourøst, bare usselt. Og mange styrter ned.

Gav den videre til min bror for en måneds tid siden. Måske bliver han bookcrosser og registrerer den.