Bo Lille udgav her i efteråret en fin samling haiku-digte. Jeg har købt mit eksemplar direkte af forfatteren, og glæder mig nu til at gå i gang med at læse hele året i haiku...

Så fik jeg læst disse haiku-digte, som er fine, finurlige, kloge. Når man læser en hel digtsamling på en gang, får man gerne nogle enkelte yndluíngsdigte, som man særligt husker, et af flere af disse er:

Togblikke
Damer i pelse
ser hurtigt dan anden vej
når blikke mødes

Når man selv skriver lyrik er det også altid spændende at læse andres værker, og haiku er for tiden særlig spændende for mig, da jeg for forholdsvis nyligt har kastet mig over denne korte, stramme japanske form. A propos haiku-digtes form, så er skriver Bol Lille i denne samlings indledning om definitionen af haiku som genre og med eventuelle undergenrer - i Danmark. Skal haiku på dansk nødvendigvis overholde de klassiske haikuregler, som rækker ud over grundreglen om 5-7-5 stavelser, eller kan haiku på dansk defineres friere og derved måske lettere kunne tilføres et dansk særpræg?